Der afholdes beredskabsøvelse d. 11. november. Der vil være begrænset adgang på hele havnen
Tirsdag den 11. november kl. 7.00–15.30 vil Skovshoved Havn være vanskelig at færdes i, da vi afholder en beredskabsøvelse.
Formålet er at afprøve havnens nye højvandssikring, som skal styrke beskyttelsen mod oversvømmelser.
Med den nye sikring bliver det ikke kun Skovshoved By, der beskyttes – også havneområdet og bygningerne på havnen får nu en markant bedre beskyttelse mod højvande.