Gå til hoved indhold

Udgravning af kabel rende

Sejlere bedes vise hensyn under gravearbejde (sikkerhedsafstand på 500 meter)

Energinet.dk skriver:

Søkabel mellem Hellerup, Nordhavn og Amagerværket

Arbejdet med den nye kabelforbindelse mellem Glentegård Koblingsstation i Vangede og Amagerværket er gået til søs. Der skal nemlig graves ud til en kabel rende til søkablet, som skal gå fra kysten i Hellerup til Nordhavn og videre til Amagerværket.

Der er i alt cirka 12 kilometer fra Energinet skriver: Bengtasvej i Hellerup, hvor søkablet begynder til Nordhavns nordvestlige kyst og derfra til Amagerværket, hvor søkablet slutter. Selvom det er en relativt kort strækning, kommer arbejdet til at vare frem til efteråret 2025. 

Det er nemlig ikke så enkelt, som man måske skulle tro at lægge et søkabel ud i havet. Nu til dags bliver søkabler gravet ned i havbunden, så de ikke er udsatte overfor løse ankre, der roder rundt på havbunden ved en fejl eller med ondsindede hensigter. Der er altså flere faser i arbejdet, der skal udføres i den rigtige rækkefølge og som er afhængigt af vejrforholdene, tilgængeligt udstyr og mandskab, ligesom der også skal tages hensyn til lystbåde, kajakker og andre vandaktiviteter. 

Forberedelser til søkablet i gang til søs og på land

Energinets entreprenør er allerede begyndt at grave kabel renden på strækningen mellem Amager-værket og Nordhavn. Fra marts måned udgraves kabel renden mellem Nordhavn og Hellerup. Her ligger en kapsejladsbane, som desværre ikke kan benyttes, mens gravearbejdet er i gang. 

Arbejdet foregår med et specialfartøj, der designet til at grave i havbunden. Gravearbejdet forventes at vare frem til slutningen af marts med mindre dårligt vejr forsinker processen. Både i området opfordres til at holde afstand til skibene, for deres egen sikkerheds skyld og for ikke at forstyrre arbejdet. 

I starten af marts går de såkaldte kystunderboringer i gang på Nordhavn. De forbinder landkablet med søkablet via nogle rør, der bores fra land og ud i havbunden. Søkablet går i land på Nordhavn, da kabelforbindelsen skal føres ind til en ny transformerstation, som Energinet bygger på Oceanvej i nærheden af den nye krydstogtterminal på Oceankaj. Fra Nordhavn fortsætter kabel-forbindelsen til Amagerværket. 

I april og maj laves kystunderboringerne på Bengtasvej i Hellerup. I denne periode vil der være begrænset plads for enden af vejen, men der vil være adgang til stranden som normalt. Når kyst-underboringerne finder sted, står der en boremaskine på land og cirka 200 meter ude i havet ligger et en såkaldt jack-up, som er en flydende platform, hvor kabelrørene ligger. De bliver så trukket igennem borehullet og ind på land, hvorefter rørene lukkes af, klar til at kablet skal trækkes igennem senere på året. 

Der arbejdes i ugerne 9-10-11. 

Sejlere bedes holde en sikkerhedsafstand på 500 meter til de 3 arbejdsfartøjer!